1000 tak for dit bidrag den 11. juni – vi har fået utrolig mange positive tilbagemeldinger. Du har imponeret og bragt ny ølviden til folket med din skønne måde at formidle på. Stor ros og anerkendelse herfra. Vi skal helt sikkert gentage denne succes. Min mand og min far deltog og var helt høje over oplevelsen, da de kom hjem. Det var uden tvivl den bedste ølsmagning, de nogen sinde har været til. Så TAK! Trine Outzen Paulsen, Kursuschef Cold College
Tak for en fantastisk oplevelse i går i Baghuset 😊 Vi har fået så mange positive tilbagemeldinger fra vores gæster på arrangementet. Kim Jedig, Booking Manager, Baghuset i Ballerup. December 2018
- Top underholdning! Tak fordi, at I med denne julekalender bringer december/julen til helt nye dimensioner #tvnårdeterallerbedst #fanafhelepakken
- Jeg vil skide på kritik og folk uden humor #NatholdetsJulekalender er den SJOVESTE julekalender, jeg har set til dato. Tak til #Natholdet @AndersBreinholt #CarstenBerthelsen og #SørenRasted Aka Lille Aqua-dreng
Tak for et levende og spændende foredrag og smagning, der gjorde vores 10-års fødselsdag til en fantastisk oplevelse. Jeg har efterfølgende kun fået positive tilkendegivelser! Helge Beierholm, Formand, Aabenraa Ølentusiaster
Øl i glasset og latter på læben
Fantastisk aften med øl-fænomenet Carsten Berthelsen i SuperBrugsen i Lynge
Det var hans mimik. Hans stemmeføring. Hans kropssprog. Og så var det hans smittende og varme begejstring over det gode øl, gode mad og gode historier. Det var dét, der alt sammen gjorde arrangementet torsdag den 5. november hos SuperBrugsen i Lynge med øllets ambassadør nummer ét, Carsten Berthelsen, til en fantastisk oplevelse. Her sad man ikke bare med velsmagende øl i glasset, men også konstant med latter på læben, for hold da op, hvor blev man underholdt, samtidig med at man smagte på de udsøgte dråber. Carsten Berthelsen øste generøst af sin enorme viden om øl, men han gjorde meget mere end dét: Han satte med vidunderlig lune og underfundighed øllets historie ind i større sammenhænge. Allerød Nyt
Den seneste modtager af Danske Ølentusiasters Ølpris viste 53 øl-interesserede, hvorfor han har fået denne pris. Mage til levende og engageret “tour de force” gennem øllets verden skal man lede længe efter!
Efter lang tids tilløb lykkedes det endelig 31/5 2008 Lokalafdeling Aalborg at få Carsten Berthelsen til byen. Det har vi ikke fortrudt! Det er nemlig en udsøgt fornøjelse at være tilhører, når han afvikler foredrag.
Engagementet nærmest sprøjtede fra manden, og hans mange statements ramte hovedkulds aktiveringsknappen til vores lattermuskler…. Vi blev taget med på en ølrejse i Mellemeuropa. Med nedslag i Tyskland, England og Belgien. Syv øl blev der smagt, og ordene om dem var velvalgte og nærmest poetiske.
Jeg var en af dem, som den 20. april hørte dit foredrag hos AdHoc-Translatørservice. Jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg aldrig har hørt et så godt og inspirerende foredrag.
Tak for en super aften – det er dejligt at være arrangør, når samtlige deltagere sidder og smiler og griner hele aftenen.
En yderst veloplagt ølekspert Carsten Berthelsen besøgte fornylig Kulturhuset i Smørum. Carsten Berthelsen fortalte med stor indlevelse, humor og dybt engagement den fyldte sal om øllets historie og brygningens kunst. Lokalavisen, oktober 2008
Fredag den 19. marts kom ølforedragsholder og forfatter Carsten Berthelsen til Ans. Det blev som forventet et ølforedrag i absolut særklasse. Carsten kunne med højt humør berette om øllets ædle egenskaber og dens fantastiske historie.
Over 50 medlemmer fyldte det Bruunske Pakhus, næsten til bristepunktet. Jo, Carsten Berthelsen er berømt både som forfatter og foredragsholder, der kan trække fulde huse. (…) En fantastisk aften var gået på hæld. Lattermusklerne blev rørt konstant, de fleste af os blev en del klogere, og så fik vi smagt en masse dejligt øl.
Carsten Berthelsen fik latteren til at runge i Lynge
Ikke et øje var tørt, ikke et smilebånd hang slapt ned og ikke et hjerte blev ikke vundet for det gode øl, da eksperten Carsten Berthelsen 14. april besøgte SuperBrugsen i Lynge. Med afsæt i en enorm indsigt i øllets verden leverede Carsten Berthelsen med sprudlende veloplagthed og springvands-springende humor et medrivende, showagtigt foredrag om ølbrygning, øllets historie og forskellen på det gode og det knap så gode øl. Med den overrumplende, mangetonede stemme og de hoppende øjenbryn som virkningsfuldt akkompagnement blev øllet blev sat ind i de største sammenhænge, som når han slog fast, at “livet er kort, vi har kun råd til det bedste hver gang – det er min prædiken” eller “Alt kommer af øl – og kærlighed”. Det var lærerigt, det var underholdende, og det var – med hans egne ord – hyggeligt – ÅH, hvor var det hyggeligt. Som sidst, da Carsten Berthelsen var i Lynge. Ikke noget at sige til, at der blev klappet bagefter. I løbet af aftenen skulle der smages på otte påske- og sommerøl, der alle var velegnede til god mad. Carsten Berthelsen gennemgik kyndigt de forskellige øls muligheder, med talrige afstikkere til stort og småt om øl og ølkultur. Allerød Nyt
Jeg var inviteret af min bedste ven til dit foredrag i aften i Struer. Jeg havde ikke de store forventninger til arrangementet, men blev fuldstændig grebet og underholdt af din måde at præsentere øl på. Du har et meget veludviklet sprog, selvironi, humor og en fantastisk måde at binde viden og galskab sammen. På disse egne er Niels Hausgaard et ikon for underholdning med bid i. Jeg vil mene, at din performance er på samme niveau. Det er længe siden, jeg har grinet så meget samtidig med, at jeg har lært så meget. John Hatting
Jeg vil lige bringe den positive stemning videre, som jeg oplevede hos de kollegaer og kunder, der var med til arrangementet i fredags. Det var en rigtig fin aften, og tak for en fantastisk levende ”guidning” på rejsen. Nordea, Helsingør
Jeg husker stadig med tårer i øjnene smagningen ved generalforsamlingen i DØE. Sandt for dyden på alle måder en fornøjelse. Sund og Bælt
Ja, det var ikke bare hyggeligt, det var også styrtende morsomt! Jeg har fået så mange fantastiske tilbagemeldinger fra deltagere – nogle er ikke holdt op med at grine endnu. (…) en stor tak herfra for en uforglemmelig aften. Der er flere deciderede vindrikkere, der fik øjnene op og vil til at købe mere øl. Skål på det. Egedal Rotary Klub
Det var utrolig hyggeligt at have dig på besøg i fredags, du skal virkelig have tusinde tak for et fantastisk arrangement. Der var kæmpe begejstring hele vejen rundt. Det har givet os fornyet lyst til bryggeriet, og fyret lidt op under dem der har holdt sig lidt passivt i bryggerlauget. Skovløberne i Dyrehaven
Tusind, tusind tak for et vidunderligt og meget inspirerende foredrag på Axelborg i torsdags. Det var en stor glæde for os begge to endelig at møde dig efter at have læst dine pragtfulde bøger. Det er usædvanligt, at et menneske taler ligesom, han skriver – men det gør du heldigvis – med lige dele humor og saglighed! Marianne og Flemming H.
Carsten er som altid meget inspirerende og underholdende at opleve, så det var en supergod aften. Vi kunne have solgt det dobbelte antal billetter, men der var kun plads til 120 personer. Så tak fra Gilleleje Brugsforening. Gilleleje Brugsforening
På Seniorklubbens vegne vil jeg gerne sige dig tusind tak for et fremragende foredrag i torsdags. Din store viden om øl blev præsenteret på en særdeles festlig måde og blev en flot markering af Seniorklubbens første 20 år. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger om dit foredrag og om de øl, du præsenterede for os – vi var meget glade for din indsats.” Dansk Landbrugs Seniorklubben
På Midtsjællands Håndbryggerlaugs vegne vil jeg gerne sige tusinde tak for en fantastisk aften på Hvalsø Spisehus i fredags. Du drømmer ikke om, hvor megen ros vi efterfølgende har fået af gæsterne til arrangementet. Og det er i allerhøjeste grad din fortjeneste, for mage til inspirerende og indlevende foredrag skal man altså lede længe efter. Alle gik derfra med røde kinder og glade sind. Tak! Michael Wurm Pedersen, Midtsjællands Håndbryggerlaug
Jo, det var en munter og ikke mindst lærerig aften i Kulturhuset, hvor tilhørere fra nær og fjern blev revet med af Carsten Berthelsens fantastiske humor, fængslende beretninger, hvor øllets historie blev sat ind i diverse fabelagtige sammenhænge. Sjældent er der kommet så mange positive tilbagemeldinger på et helhedsplansarrangement, som da de ca. 30 deltagere glade og oplyste gav farvelkrammere til en helt igennem formidabel performer, Carsten Berthelsen. Det er ikke sidste gang helhedsplanen inviterer denne markante kulturpersonlighed indenfor. For var der noget, der bidrog til samhørighed og trivsel, så var det Carsten Berthelsen. Og jeg vil vove den påstand, at det ikke var på grund af øllet. Rami Panduro Zouzou, Sekretariatsleder, Boligsocialt Fællessekretariat i Køge
Stor tak til ølguruen Carsten Berthelsen, som førte de tilstedeværende ud på en legendarisk ølsmagningsrejse. Der blev præsenteret en øl-palet af forskellige smage og farver så selv de største ølnørder blev tilfredsstillet. Den tørre plet i halsen blev smurt, og alle sanserne var i spil. Øllet blev analyseret for duft, smag og farve, og store mængder ølskum blev sniffet gennem næsen i rigtig Amager stil. Alle blev beriget med ølviden fra vugge til grav, og ingen kan nu se en mark i fuld flor uden med drømmende længsel at tænke på øl. En vidunderlig aften! Børne Cancer Fonden
Tak for super godt øl foredrag hos PH-EL & Sikring i starten af vores julefrokost, Carsten, du var bare fantastisk ligesom tidligere år! Henning Sten Bøgehave Niemann, direktør
Deltagerne i et virtuelt arrangement omkring Julen 2021 med IDA (Ingeniørforeningen) skriver bl.a. dette: “Glimrende arrangement, engageret og vidende foredragsholder”. “Carstens humor og smittende ølentusiasme var ikke til at stå for!”. “Meget engageret vært med stor viden og god til at formidle”. “Dygtig, underholdende og kompetent vejledning…”. “Helt fantastisk. Godt, at vi ikke skulle køre hjem!”. “Supergodt arrangement. Carsten Berthelsen er jo fantastisk i rollen som ekspert, og han er både underholdende og vidende!”.”Det bedste Webinar jeg/vi har deltaget i”.