Foredrag

Foto: Michael Braunstein

Carsten Berthelsen leverer alle slags foredrag (store og små) til alle slags lejligheder – om alt mellem himmel og jord. Dog ikke om havearbejde, men jeg underholder meget gerne svigermødre. Så tag fri en aften og giv mig nogle gode timer i selskab med kloge og modne kvinder.

Ølrejsen i Mellemeuropa

Øl er sandelig kulturhistorie. Følg med på en spændende færd i ord og billeder gennem Europas dramatiske Ølhistorie. Undervejs er der selvfølgelig smagsprøver på det bedste af det bedste.

”Skab hverdag om til fest” - og prøv en hyggeaften med dine kolleger.

Foredraget bygger på bogen:

Ølrejsen – en rejse i øl og kultur – og ølkultur

Bogen udkom i fem oplag fra 2003-2010 og er revideret i 2010 og 2015. Udkom i ny udgave i 2015 på Forlaget Turbine.

”… man kommer som læser på en ufattelig rig og velresearchet tur med Carsten Berthelsen som beleven, belæst og moderat kulturkritisk flanerende guide. (…) Den gode rejseleder kender ikke alene sin europæiske kulturhistorie så godt som sin egen ølsmag, han svømmer også formelig over af begavede observationer. (…) Man bliver fuld - af viden…” Henrik Palle, Politiken

”Berthelsen skriver levende og underholdende og indvier os i lige så høj grad i historisk-kulturelle forhold (…), som han svælger i skummende bryg…” Berlingske Tidende

”I det hele taget er Ølrejsen en vidunderlig bog. Ikke blot fordi emnet er så vigtigt, men også fordi Carsten Berthelsen skriver om noget, han elsker med skumsprøjtende kraft. Facts, historie, anekdoter, hele pivetøjet får vi foræret, og med sin begejstring, viden og fortælleglæde bringer han mundvandet frem.” M!

”… Fuld af anekdoter og europæisk kulturhistorie, underholdende og inspirerende…” Anders Evald, Gyldendals Ølguide

”En herlig rejsebog... der er tale om den perfekte gave til enhver elsker af det gode øl.” Ingeniøren

”En mageløst velskrevet og gennemarbejdet bog. En hyggelig bog. Måske endda en nyttig bog... Ølrejsen er nærmest en vegetativ tilstand.” Flensborg Avis

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Juleøl – skik og bryg

Dette foredrag sætter fokus på det gode sæsonøl, og der bliver causeret over juleøllets lange og bevægende historie. Undervejs prøver vi selvfølgelig nogle af juletidens bedste.

Foredraget bygger på bøgerne: Juleøl – Skik og bryg (2004) og 24 øl du skal smage før jul (2008).

Årets mandelgave

”Kan man kalde en bog for varmende og hyggelig, så er Juleøl det... Uhøjtidelig, underfundig og oplysende. Tænk hvis al folkeoplysning var lige så opløftende.” Ole Madsen, ØlentusiasteN

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Øl som du må smage!

Et foredrag, der bygger på bogen: 50 øl du skal smage før du dør (2007) (skrevet i samarbejde med Rolf Nielsen). Vi prøver et antal uomgængelige bryg fra hele Europa med alle de anekdoter, der knytter sig til det gode øl.

”… Som stikprøverne afslører, er Berthelsen og Nielsens udvalg særdeles kyndigt (…) Faktisk er det noget af det bedste, jeg har læst af den slags”. Information

”… Bogen giver smagstætte beskrivelser, der rammer på en ølbrik, kornfyldte forklaringer og sjove historier (…) Det er en fornøjelse at følge de to forfattere og kenderes livsbekræftende dødsrute gennem øllets forunderlige verden.” Politiken

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Tysk og tjekkisk øl

Der kan sandelig også arrangeres foredrag om tjekkisk og tysk øl, der bygger på bøgerne:

Ølrejsen til Prag og andre byer i Tjekkiet (2007)

Ølrejsen til Berlin (2009)

”… Berthelsen (har) en fin symbiose mellem øl og de øvrige kulturoplevelser.” Lektørudtalelse

”… Ølrejsen til Berlin er som sin forgænger Ølrejsen til Prag, en skøn blanding af historie, kulturhistorie og grundigt researchede beskrivelser af bryggerier og værtshuse (…) Men langt mere end de faktuelle oplysninger er Carsten Berthelsen vel kendt for sin enestående evne til at kunne begejstres – ikke mindst over det gode øl – og for sin evne til at kunne kommunikere denne begejstring ud til andre gennem sine bøger og foredrag.” Brian Hvam, Ølentusiasten

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Påske- og sommerøl

Påskeøl er spændende. Hør historien om den bayerske Salvator, og hvordan den forvandler sig til en dansk Påskebryg. Smag forårets og sommerens bedste bryg og bliv i tindrende godt ølhumør.

 

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Øl for enhver smag?

Foredraget gennemgår øllets kulturhistorie, og vi smager en perlerække af klassiske bryg fra hele Europa.

Causeriet bygger på bogen: Øl for enhver smag (2008)

”… Forlaget beskriver ham som en af landets mest kendte ølentusiaster og ølfortællere. Jeg vil fortsætte med at kalde ham en af øllets førsteelskere som fuldt fortjent i 2007 modtog Danske Ølentusiasters hæderspris. (…) han er en særdeles dygtig, engageret og medrivende formidler både foran et publikum og på tryk”. Ølentusiasten

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk

Munkeøl

I århundreder har munke og nonner brygget fremragende øl til fromme troende på pilgrimsfærd. Bag klostrets mure kunne man søge ly og blive beværtet med sundt og godt bryg. Denne tradition bliver videreført i Belgien på cistercienserordenens klostre og især af de berømte trappistordensbrødre.

Hør historien om verdens bedste munkeøl.

Ring eller skriv og få et prisoverslag ordogtale@mail.dk